Afsat regering i Barcelona sigtes for oprør
Catalansk regering bliver anklaget for oprør, undergravende virksomhed og underslæb, siger anklagemyndighed.
Den spanske anklagemyndighed arbejder på at rejse anklager mod den afsatte catalanske regering for oprør, undergravende virksomhed og underslæb. Det siger anklagemyndigheden i Madrid ifølge nyhedsbureauet dpa.
Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, afsatte Cataloniens regionale regering fredag og bebudede et valg i regionen 21. december.
Det catalanske parlament aflyste mandag dets ugentlige møde, siger en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.
Det separatistiske parti, som er blevet fjernet fra magten, siger, at det vil opstille ved valget i Catalonien i december.
Nogle af de separatistiske ledere i Catalonien har opfordret til en bølge af aktioner med civil ulydighed i regionen.
Men arbejdsdagen begyndte normalt i regionen, og der var roligt og stille på gaderne trods separatisternes opfordringer til civil ulydighed.
Afskedigede ministre i Catalonien havde sagt, at de vurderer, at regionens 200.000 civile embedsmænd fortsat vil følge de ordrer, som de får "fra de folkevalgte og legitime institutioner" i regionen.
Den spanske regering har også fyret Josep Lluis Trapero, chefen for den catalanske politistyrke Mossos d'Esquadra.
Trapero mistænkes for at have være meget føjelig over for separatisterne, da demonstranter i september gik på gaden.
Trapero har ifølge Reuters opfordret de lokale catalanske politistyrker til at opføre sig neutralt i forhold til den aktuelle krise. Det gælder om ikke tage side i konflikten, fremgår det af notat til politistyrken.
I Madrid sagde Spaniens udenrigsminister, Alfonso Dastis, tidligere, at den catalonske leder, Carles Puigdemont, kan stille op ved et valg i Catalonien i december - under forudsætning af, at han ikke er blevet fængslet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde