Afstemning kan fælde Polens regering onsdag aften
Den polske premierminister Donald Tusk har bedt parlamentet om en øjeblikkelig afstemning om, hvorvidt tilliden til regeringskoalitionen er intakt.
Det sker i kølvandet på en aflytningsskandale, der har rystet den polske regering og ført til krav om dens afgang.
- Uden dette mandat kan jeg ikke være effektiv, regeringen vil ikke være i stand til at klarlægge aflytningssagen tilfredsstillende og fortsat håndtere landets interesser, siger Tusk til parlamentet.
Afstemningen ventes at finde sted onsdag aften.
Med 235 pladser i det 460 sæders store parlament anses det for værende sandsynligt, at premierministerens regeringskoalition overlever afstemningen.
Den polske regeringskrise brød ud tidligere på måneden, efter at en optagelse af en samtale mellem chefen for Polens centralbank, Marek Belka, og indenrigsminister Bartlomiej Sienkiewicz, blev lækket.
Oppositionspolitikere mener, at ministeren og centralbankchefen på optagelsen forsøger at indgå en ulovlig studehandel og har på den baggrund krævet regeringens afgang.
Siden er sagen blevet yderligere forværret.
Det skete, da det polske nyhedsmagasin Wprost gengav en samtale med blandt andre Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski.
Her siger han efter sigende, at Polens forhold til USA er uden værdi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned