Afstemninger baner vej for russisk annektering af ukrainske områder

Tirsdag sluttede de såkaldte folkeafstemninger i det østlige og sydøstlige Ukraine.

Næsten fire millioner borgere fra Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja var af russerne blevet bedt om at stemme om, hvorvidt områderne skulle være en del af Rusland.

Allerede før afstemningerne var færdige og resultaterne offentliggjort, blev der spekuleret i, hvornår Rusland formelt vil annektere områderne.

Læs her mere om, hvad der er op og ned:

* Hvad er formålet med afstemningerne?

Rusland planlægger at annektere de fire områder. De udgør omkring 15 procent af det ukrainske territorium og er overvejende kontrolleret af russiske styrker.

Borgere er specifikt blevet spurgt, om de vil have områderne indlemmet som en del af Rusland.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har fastholdt, at afstemningerne "udtrykker folkets vilje". Det handler om at "redde folk" i områderne, sagde præsident Vladimir Putin tirsdag ifølge AFP.

Afstemningerne er et led i annekteringsplanen. Rusland hævder, at de er forløbet efter bogen. Og når et flertal så ifølge Rusland har stemt ja, så baner det vej for en formel annektering.

Hvis Rusland ender med at indlemme de fire regioner, vil Putin også kunne drage den slutning, at det er Rusland, der er under angreb fra Ukraine, skriver BBC. Og at det sker med våben leveret fra Nato og det øvrige Vesten.

Det kan han bruge til at forsvare en yderligere eskalering af krigen. Han har for eksempel truet med at bruge atomvåben for at beskytte russisk territorium.

* Hvad siger Vesten?

Vesten og resten af verden har afvist at anerkende resultaterne fra afstemningerne.

Et er, at de bliver afholdt af russere på ukrainsk jord. Derudover bryder de med ukrainsk lov og folkeretten. Og de lever heller ikke op til demokratiske standarder, skriver dpa.

Hverken Vesten eller Ukraine kan dog hindre Putin i at betegne områderne som russisk territorium. Men Vesten, som støtter Ukraine, kan skrue op for våbenleverancerne til Ukraine.

Derudover ventes det, at vestlige stormagter som USA, EU og Storbritannien vil skrue endnu mere op for de økonomiske sanktioner over for Rusland.

* Hvordan er afstemningerne foregået?

Umiddelbart slet ikke efter bogen. Ukrainske myndigheder og internationale medier melder blandt andet, at russiske styrker er gået fra dør til dør og har tvunget folk til at stemme, mens soldaterne har holdt øje.

Det har været af sikkerhedsårsager, har det statslige russiske nyhedsbureau Tass rapporteret.

En kvinde i Zaporizjzja har fortalt BBC, at hun skulle svare mundtligt, hvorefter soldaten skrev svaret ned på stemmesedlen og gik igen.

Der har også været masser af fysiske afstemningssteder i områderne. Disse var heftigt bevogtet af russiske eller russiskstøttede styrker.

* Hvad siger Ukraine?

I Ukraine bliver afstemningerne anset som ugyldige og meningsløse. For der er tale om ukrainsk territorium, som man agter at generobre uanset hvad.

Ukrainere i områderne, som har hjulpet med at få afviklet afstemningerne, vil desuden blive mødt med sigtelser om landsforræderi og stå til mindst fem år i fængsel.

Det oplyser Mykhajlo Podoljak ifølge Reuters. Han er rådgiver for præsident Volodymyr Zelenskyj. Ukrainere, der blev tvunget til at stemme, bliver ikke straffet, lover han.

* Hvor hurtigt kan en formel annektering finde sted?

Hurtigt, konstaterer Reuters.

Det er "en realistisk mulighed", at Putin i en tale til parlamentet allerede fredag formelt vil erklære områderne som en del af Rusland.

Det vurderede det britiske forsvarsministerium tirsdag - før der var stemt færdig. Samme vurdering har russiske nyhedsbureauer.

/ritzau/