Yemens opposition har underskrevet en aftale, der indebærer, at præsident Ali Abdullah Saleh skal overgive magten inden for en måned.
Men det forudsætter, at Saleh, der har siddet ved magten i 33 år, også underskriver aftalen. Det skal han efter planen gøre søndag.
- Vi har underskrevet initiativet i overværelse af udsendinge fra USA, Storbritannien, EU og generalsekretæren for samarbejdsorganisationen for landene ved Den Persiske Bugt (GCC), Abdullatif al-Zayani, siger en oppositionsleder, der ikke vil have sit navn frem.
Zayani, der står i spidsen for GCC, som har forhandlet aftalen i hus, er i Yemen for at bevidne, at oppositionen skriver under, siger en yemenitisk regeringsembedsmand.
Embedsmanden siger også, at Saleh og regeringspartiet vil skrive under på aftalen søndag.
USA og Saudi-Arabien, der begge har været udsat for fejlslagne angreb fra terrornetværket al-Qaedas afdeling i Yemen, er ivrige efter at få løst krisen i Yemen.
De to lande frygter, at Yemen ellers vil synke ned i et dybere kaos, der kan give al-Qaeda vind i sejlene.
Yemen har siden januar været præget af omfattende protester, hvor demonstranter har krævet, at Saleh, der har været ved magten siden 1978, træder tilbage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker