Senatet i Washington har vedtaget aftalen, som hæver USA's gældsloft.
Det står klart, efter at 74 senatorer har stemt ja, mens 26 har stemt nej.
Dermed kan aftalen sendes til underskrivelse hos præsident Barack Obama, da både Senatet og Repræsentanternes Hus har sagt ja til aftalen.
Repræsentanternes Hus stemte natten til tirsdag dansk tid.
Det var på et hængende hår, at politikerne i den amerikanske forbundshovedstad fik aftalen på plads og vedtaget.
For fristen til at nå en aftale var midnat mellem tirsdag og onsdag amerikansk tid, hvor USA rammer det nuværende gældsloft på 14.300 milliarder dollar.
Når præsident Obama har skrevet under på aftalen, kan den amerikanske stat fortsætte med at optage lån.
En talsmand for Det Hvide Hus siger efter vedtagelsen i Senatet, at Obama skriver under på aftalen, så snart den rammer hans skrivebord.
Var der ikke blevet nogen aftale, var USA gået i betalingsstandsning. Og det har været nogle hårde dage i Washington, hvor demokrater og republikanere har været i indædte forhandlinger for at finde løsninger, der kunne sikre aftalens vedtagelse.
Aftalen tillader, at gældsloftet kan hæves med 2100 milliarder dollar.
Men samtidig indeholder aftalen offentlige besparelser på 2400 milliarder dollar af to omgange.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde