Ahmadinejad klar til samarbejde
Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, er parat til at samarbejde med Vesten om atomspørgsmål, siger han.
Samtidig hilser han udspillet fra Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) velkomment, men et klart svar på udspillet gav han ikke i sin tale torsdag på et universitet i byen Mashhad.
Men han siger, at Vesten har bevæget sig fra "konfrontation til samarbejde".
Netop udspillet, der sigter på, at iransk uran skal beriges i udlandet, kan være en mulighed for Iran til at evaluere stormagternes og IAEA's "ærlighed", siger præsidenten.
Et formelt svar på udspillet fra Iran ventes senere torsdag.
IAEA-udspillet lægger op til, at Iran skal overføre 80 procent af dets 1,5 ton lavtberiget uran til Rusland for at få det beriget yderligere dér. Brændslet skal derefter behandles i Frankrig, hvorfra det igen skal returneres til Iran.
Det berigede uran vil gennemgå en proces, så det bliver meget svært at bruge det i en sprængladning. Men det kan bruges i en reaktor i Teheran, hvor der fremstilles radioaktive isotoper til medicinformål.
/ritzau/AFP
Vesten er gået fra "konfrontation til samarbejde", siger Irans præsident, der hilser udspil om atombrændstof velkomment. Men han giver ikke et klart svar.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned