Airbag-problemer: Toyota tilbagekalder en million biler
Problemer med airbag og vinduesviskere får japanske Toyota til at tilbagekalde mere end en million biler - først og fremmest i USA. Det oplyser Toyota i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om 752.000 biler af modellerne Corolla og Corolla Matrix, som tilbagekaldes på grund af problemer med airbagsystemet.
Samtidig tilbagekalder Toyota 270.000 biler af modellen Lexus, som har problemer med vinduesviskerne.
Toyota i Danmark oplyser til Ritzau, at der ikke kører biler med de samme problemer rundt på de danske veje.
Toyota er verdens største bilproducent. General Motors vippede det japanske selskab ned fra tronen i 2011, men i 2012 solgte Toyota igen flere biler end sin amerikanske konkurrent.
General Motors solgte sidste år 9,29 millioner køretøjer, mens Toyota nåede op på 9,75 millioner. I USA er Toyota på tredjepladsen, mens Ford er nummer to. I Japan øgede Toyota sit salg med 35 procent i 2012 sammenlignet med året før.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde