Airbus får kæmpeordre i Kina
Flyproducenten Airbus henter en ordre på op til 120 milliarder kroner i Kina. Det er 75 A330-maskiner.
Den europæiske flyproducent Airbus har indgået en aftale med det kinesiske selskab China Aviation Supplies Holding Company om 75 langdistancefly.
Underskrifterne på kontrakten er kommet under den kinesiske premierminister, Li Keqiangs besøg i Frankrig.
Kineserne har fat i den store pengepung, for de skal slippe op imod 16,1 milliarder euro for de mange fly, hvis udregningen sker efter listepriser, og hvis hele kontrakten gennemføres.
Det svarer til 120 milliarder kroner.
Airbus-chefen Fabrice Bergier har underskrevet kontrakten, der taler om 45 faste ordrer, og en hensigtserklæring om levering af yderligere 30 maskiner.
De 75 fly er af typen A330, et af Airbus-koncernens langdistancefly.
Ifølge kilder i Airbus er der tale om den største enkeltordre nogensinde på netop denne maskine.
A330-flyene vil blive udstyret med flere sæder end normalt i Kina, hvor de ikke skal bruges som langdistancefly, men blot til at fragte mange passagerer.
Kilderne i Airbus siger, at de store fly er en af løsningerne for kinesiske selskaber, der kæmper med stadig mere trafik i både luften og i lufthavnene i Kina.
Så et fly, der kan tage måske 300 passagerer eller mere, kan gøre det ud for to mindre maskiner.
I øvrigt flyer SAS også med A330-fly, der er en del af det skandinaviske selskabs flåde af langdistancemaskiner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde