Åkesson vil fortsætte som Sverigedemokraternas leder
Sverigedemokraternas leder Jimmie Åkesson vil genopstille som leder af partiet, siger han lørdag.
Det svenske parti Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, siger i sin forårstale i Stockholm lørdag, at han vil genopstille til posten som partileder i yderligere en periode.
Det vil ske til november, når Sverigedemokraterna holder kongres. Ifølge lederen er partiets valgkomité allerede blevet oplyst om hans beslutning. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Åkesson har været sygemeldt som partileder siden november på grund af udmattelse efter det svenske valg i efteråret. Lørdag var ifølge TT hans første rigtige dag tilbage i politik.
Mattias Karlsson har vikarieret for ham i mellemtiden.
- Jeg har det godt, og det bør man måske også, når man har fået hvilet sig. Men samtidig har jeg sagt, at jeg må komme tilbage i tjeneste i mit eget tempo, sagde Åkesson til det svenske Aftonbladet efter talen lørdag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet