Aktiekøbere fejrer centralbanks melding med ny rekord
Det amerikanske børsmarked kommer med en markant reaktion på, at den amerikanske centralbank onsdag aften har annonceret, at den fastholder sine store støtteopkøb.
Dow Jones-indekset sætter ny rekord kort efter udmeldingen.
Indekset steg med en procent til rekorden 15.676,94.
S&P 500-indekset, der omfatter de 500 største amerikanske virksomheder, steg med 1,2 procent til 1725,52.
Netop centralbankens massive obligationsopkøb i år har været årsag til, at det amerikanske aktiemarked er vokset betydeligt - Wall Street er vokset 20 procent i år.
Mange økonomiske eksperter havde spået, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag ville indlede en nedtrapning af sine månedlige opkøb af obligationer for 85 milliarder dollar.
Det gjorde banken imidlertid ikke. Banken fortsætter samme niveau af opkøb, fordi den mener, at økonomien fortsat har brug for denne støtte.
De månedlige opkøb fungerer som en stimulering af markedet.
Bankens komité med ansvar for pengepolitikken meddeler i sluterklæringen fra det to dage lange møde, at "den har besluttet at afvente flere beviser på, at fremgangen er holdbar, før den justerer sine opkøb."
Det betyder, at det fortsat pumpes 85 milliarder dollar ud i det finansielle kredsløb via obligationsopkøb hver måned. Analytikerne havde i snit havde ventet en reduktion på omkring 10 milliarder dollar i de månedlige køb, skriver Ritzau Finans.
Chefen for centralbanken Ben Bernanke understregede efterfølgende på et pressemøde, at man vil vil fortsætte den "meget lempelige" pengepolitik i en overskuelig fremtid.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde