Aktiekurserne fortsatte deres fald på børsen i New York torsdag, dagen efter den amerikanske centralbank fremlagde dystre prognoser for de økonomiske udsigter i USA.
Dow Jones-indekset lukkede med en nedgang på 3,51 procent. I den sidste times handel havde indekset været tæt på fire procents fald, men nåede at rette lidt op, inden Wall Street lukkede.
Det bredere S&P 500 faldt 3,18 procent, mens teknologiindekset Nasdaq dykkede med 3,25 procent.
Nedgangen kommer efter en dag, hvor de europæiske børser kunne fremvise endnu større tab.
Værst så det ud for det franske CAC, der endte torsdagen med en nedgang på 5,25 procent.
Det tyske Dax faldt med 4,96 procent, mens børsen i London endte 4,67 procent nede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker