Syriske sikkerhedsstyrker har skudt og dræbt mindst fire demonstranter, heraf en i den centrale del af hovedstaden Damaskus, oplyser den fremtrædende menneskerettighedsaktivist Ammar Qurabi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Qurabi, der er leder af Syriens Nationale Menneskerettighedsorganisation, siger, at tre mennesker er blevet dræbt i byen Maarat al-Numaan i den østlige del af Idlibprovinsen og en anden er dræbt i det centralt beliggende distrikt Midan i Damaskus.
- Demonstranter beskydes også massivt i byerne Homs og i Damaskus-forstaden Saqba, siger Qurabi. Han siger, at sikkerhedsstyrker har dræbt tre beboere i Harasta i natlige angreb på forstaden.
Den syriske menneskerettighedsorganisation Sawasiah meddeler, at sikkerhedsstyrkerne også ransagede et hospital i byen. Det er en strategi, styrkerne har brugt før i andre byer, hvor sårede demonstranter er blevet bortført, siger Sawasiah.
Den spændte situation i landet er ikke blevet mindre dramatisk af, at USA's og Frankrigs ambassadører i landet har besøgt byen Hama forud for fredagens protester, der traditionelt finder sted efter fredagsbønnen.
Ambassadøren tilbragte hele torsdagen i Hama, hvor han viderebragte USA's "dybe støtte til det syriske folks ret til fredeligt at forsamles og ytre sig", oplyser en talskvinde for udenrigsministeriet i Washington.
Samtidig siger menneskeretsaktivisten Rami Abdel Rahman, at flere end 450.000 mennesker deltager i en protestmarch i Hama. Byen har gennem længere tid været centrum for uroligheder og protester mod regimet.
- Demonstranterne kræver, at præsident Bashar al-Assads styre træder tilbage De gentager deres afvisning af en dialog med regimet og krævet dets afgang, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker