En eksilleder for de muslimske uighurer afviser beskyldninger om, at hun skulle stå bag urolighederne i den vestlige kinesiske provins Xinjang.
Den 62-årige eksilleder for de muslimske uighurer afviste natten til tirsdag dansk tid, at hun skulle stå bag urolighederne i den kinesiske provins Xinjang, der har kostet mindst 156 mennesker livet og kvæstet 816.
Søndag kom det til voldsomme sammenstød og demonstrationer i provinsens hovedstad Urumqi, og nyhedsbureauet Xinhua gav den 62-årige Rebiya Kadeer, der er bosat i USA, skylden for at have organiseret sammenstøddene.
- Disse beskyldninger er løgn. Jeg har ikke organiseret protester eller bedt folk demonstrere, sagde hun via tolk i Washington.
Hun fortalte, at hun ringede til sin bror, da hun hørte om volden i Urumqi, for at give sine 40 familiemedlemmer i området besked på at holde sig fra demonstrationerne.
- At jeg ringede til min bror, betyder ikke, at jeg organiserede det hele, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker