Aktivist forlader USA's Kina-ambassade
Det skriver Xinhua, Kinas officielle nyhedsbureau.
Den korte melding fra Xinhua indeholder ikke yderligere detaljer om aktivisten, der i seks dage har befundet sig på ambassaden.
Chen undslap sin husarrest den 22. april og søgte senere tilflugt på ambassaden.
Han har blandt andet udløst myndighedernes vrede ved at afsløre tvungne aborter og sterilisationer i forbindelse med Kinas omstridte etbarnspolitik.
En amerikansk embedsmand bekræfter, at Chen ikke opholder sig på ambassaden.
- Chen Guangcheng er ankommet til en lægeklinik i Beijing, og her bliver han behandlet og genforenet med sin familie, siger embedsmanden, der ikke vil have sit navn frem.
Der har tidligere i forløbet været spekulationer om, at USA og Kina arbejder på en løsning, hvor Chen og hans familie får lov at rejse til USA.
Oplysningerne om Chen kommer dagen før, at USA og Kina skal holde deres årlige møde, hvor de på højt niveau drøfter en lang række emner på den bilaterale og internationale dagsorden.
Blandt andre er Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, kommet til Beijing for at mødes med kinesiske ledere.
/ritzau/AFP
Den blinde kinesiske dissident Chen Guangcheng har af egen fri vilje forladt USA's ambassade i Kinas hovedstad, Beijing.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned