Aktivister: Båd med nødhjælp til Gaza angrebet af droner
En båd på vej med nødhjælp til Gaza er ifølge aktivister blevet angrebet af droner ud for Maltas kyst.
En båd med nødhjælp på vej mod Gaza er ifølge aktivister blevet angrebet af droner torsdag.
Det skriver Freedom Flotilla Coalition, en international ngo, i et opslag på X.
Båden var på vej mod Gaza for at levere nødhjælp og "udfordre Israels illegale og dødelige belejring af Gaza", da angrebet skete, siger aktivisterne ifølge The Guardian.
Ifølge gruppen fandt angrebet sted kort efter midnat i internationalt farvand, men ud for Maltas kyst. Freedom Flotilla Coalition anklager Israel for at stå bag.
Nyhedsbureauet AFP har kontaktet Israels militær i forhold til anklagerne, men Israel er endnu ikke vendt tilbage.
Maltas trafikmyndigheder bekræfter at have modtaget et nødhjælpskald natten til fredag om en brand i bådens stævn.
Det skriver Maltas regering i en pressemeddelelse.
En slæbebåd assisterede derefter båden med brandslukning, og ifølge myndighederne var branden under kontrol lidt mere end en time efter nødhjælpsopkaldet.
Maltas regering beskriver i pressemeddelelsen, at aktivisterne nægtede at gå om bord på slæbebåden trods episoden, og at der bagefter blev "ydet bistand til at støtte den indvendige brandslukningsindsats".
Ifølge landets myndigheder har ngo-båden 12 besætningsmedlemmer og fire civile om bord. Alle på skibet er ifølge myndighederne uden for fare.
Klimaaktivist Gretha Thunberg fortæller til Reuters, at det før angrebet var planen, at hun skulle stige om bord på båden fra Malta torsdag.
- Jeg var en del af den gruppe, som skulle om bord på båden i dag for at fortsætte rejsen mod Gaza, hvilket er et ud af mange forsøg på at åbne en humanitær korridor, siger hun til mediet.
Ifølge Thunberg og ngo'en var der 30 mennesker om bord på skibet og ikke 16, som Maltas regering har udmeldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker