Aktivister: Flyangreb nær Damaskus dræber kvinder og børn
Et luftangreb har ramt flere huse i den oprørskontrollede by Moadamiyat al-Sham sydvest for Syriens hovedstad, Damaskus.
Ifølge syriske aktivister er mindst otte børn og fem kvinder dræbt i angrebet.
- Børnene var i alderen seks måneder til ni år, siger Abdel Rahman, som er leder af Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr)
Det britisk baserede aktivistnetværk har fået identiteten på børnene bekræftet og siger, at de alle var i familie med hinanden.
En amatørvideo, som aktivisterne har offentliggjort på internettet, viser ødelagte bygninger og flere blodige lig, der ligger i ruinerne.
Optagelserne er ikke blevet verificeret af uafhængige kilder.
Mandag angreb syriske krigsfly også byen Daraya, der ligger i nærheden af Moadamiyat al-Sham.
De nye angreb kommer efter en weekend, hvor flere forstæder til Damaskus var under timelange bombardementer. Mindst 26 mennesker blev dræbt, heriblandt 13 børn.
Videooptagelser viste efterfølgende grædende kvinder, som sad på hug ved deres døde børn, der lå spredt ud på gader og fortove.
Søndagens angreb var det voldsomste mod oprørernes stillinger omkring Damaskus siden nytår, siger aktivister.
FN anslår, at flere end 60.000 mennesker er dræbt under opstanden mod præsident Bashar al-Assad, der brød ud i marts 2011.
Aktivister siger, at 3500 af ofrene er børn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker