Aktivister i Hongkong til EU: Stop økonomisk aftale med Kina
Ted Hui er blandt de 24 prodemokratiske aktivister, der sender en indtrængende opfordring til EU om ikke at ratificere en investeringsaftale med Kina. Han er tidligere parlamentsmedlem i Hongkong og flygtede i slutningen af 2020 til Danmark. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har fået henvendelse fra Hongkong-aktivister.
Prodemokratiske aktivister fra Hongkong opfordrer EU til ikke at ratificere den aftale om investeringer, det har indgået med Kina.
Det skriver den britiske avis The Guardian.
Appellen kommer, efter den kinesiske folkekongres senest torsdag har vedtaget en ny valglov. Den afskaffer ifølge avisen i realiteten alle elementer af demokrati i Hongkong.
Sidste år vedtog Kinas folkekongres en sikkerhedslov, der indskrænker forsamlings- og ytringsfriheden i den tidligere britiske koloni.
De 24 aktivister fra Hongkong, hvoraf 13 lever i eksil, har skrevet til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
De opfordrer til, at EU nægter at skrive under på traktaten, indtil den nationale sikkerhedslov ophæves, og at Kina ikke længere sætter restriktioner på, hvem der kan bliver valgt til Hongkongs parlament.
EU's aftale blev indgået slutningen af 2020. EU har solgt den på, at den gør det lettere for europæiske virksomheder at investere i Kina. Men der er allerede stor modstand mod aftalen i Europa-Parlamentet, som skal ratificere den. Før kan den ikke kan træde i kraft.
Det er "absurd" at tro, at Kina vil leve op til den aftale, når regimet i Beijing så let tilsidesætter de aftaler, som det har med det internationale samfund om Hongkong, skriver aktivisterne.
Da Storbritannien i 1997 trak sig ud af Hongkong, var aftalen med Kina, at bystaten i 50 år skulle være en del af "et land med to systemer".
Underskriver på brevet til EU er blandt andet Ted Hui, tidligere prodemokratisk parlamentsmedlem i Hongkong. Han flygtede i starten af december til Danmark med hjælp fra folketingsmedlemmer.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker