Aktivister: Mange dræbt i nye kampe i Syrien
Voldsomme kampe mellem syriske regeringsstyrker og oprørere har lørdag morgen kostet adskillige menneskeliv i det nordlige Syrien, oplyser aktivister.
De blodige sammenstød fandt sted i udkanten af byen Raqa nær grænsen til Tyrkiet.
- Kampene har raset siden daggry, og hæren har bombarderet flere kvarterer i byen, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger voldshandlingerne i det krigshærgede land.
- Mange soldater og oprørere er dræbt, lyder meldingen fra den britisk baserede aktivistgruppe.
Øjenvidner fortæller, at eksplosionerne kunne høres inde i byen, og at tyk sort røg stiger mod himlen flere steder.
Aktivister i Raqa siger, at den syriske hær brugte helikoptere til at skyde mod oprørerne.
I de seneste måneder har tusindvis af mennesker, der er tvunget på flugt fra andre dele af Syrien, søgt tilflugt i byen. Derfor har de syriske oprørere hidtil ikke villet angribe Raqa.
Lørdag måtte flere af byens indbyggere imidlertid flygte fra deres hjem, da kampene mellem oprørerne og regeringssoldaterne eskalerede.
- Kampene var en sjælden - men intens - optrapning, konstaterer Rami Abdel Rahman, der står i spidsen for Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Ifølge FN har flere end 70.000 mennesker mistet livet i den to år lange konflikt, der brød ud for to år siden, i marts 2011.
De syriske oprørerne kræver præsident Bashar al-Assads afgang, men regimet afviser enhver tale om, at præsidenten skal træde tilbage.
Kina og Rusland har flere gange blokeret for FN-resolutioner mod det syriske styre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker