Det siger den London-baserede menneskeretsgruppe Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
- 68 mennesker blev dræbt i dag i den vestlige udkant af Homs i et landområde mellem landsbyerne Ram al-Enz og Ghajariyeh. De blev bragt til hospitalet i Homs, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af gruppen.
- Ligene havde skudsår og knivsår, tilføjer han.
Ifølge Rahman har hans gruppe modtaget informationer om, at det er såkaldte Shabiha, der er væbnede mænd fra regimet, som står bag "massakren".
Et lokalt netværk af aktiviser i Homs rapporterer også om en massakre i Homs-området.
I en erklæring fra netværket hedder det, at 64 mennesker, som forsøgte at flygte fra et kvarter i Homs, er blevet dræbt ved en kontrolpost.
Det er ikke umiddelbart klart, om de to grupper taler om den samme begivenhed.
Homs er en af de byer, hvor oprøret mod den syriske regime under ledelse af præsident Bashar Assad, har været stærkest.
Regimet i Damaskus svarer igen med angreb på byen.
Mandag var dag nummer 24 i træk, hvor Homs blev bombarderet af Assads styrker.
I hovedstaden Damaskus sagde diplomatiske kilder, at der mandag var gjort et forgæves forsøg på at redde vestlige journalister ud af Baba Amr-kvarteret i Homs.
- Ingen vestlige journalister blev evakueret, men tre sårede syrere kom ud med ambulancer fra Syriens Røde Halvmåne, siger kilderne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker