Aktivister: Mindst 12 dræbt under missilangreb i Syrien
Tre missiler slog fredag ned i to østlige distrikter i den syriske by Aleppo. Mindst 12 personer meldes dræbt og mange familier er efter sigende blevet spærret inde under ruinerne af deres hjem.
- Der er familier begravet under murbrokkerne, siger Baraa al-Youssef, en aktivist i byen, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Intet kan beskrive det her. Det er et forfærdeligt syn, tilføjer han.
Amatøroptagelser fra stedet viser en brændende bygning og folk, der bærer sårede til biler for at få dem fragtet til behandling på hospitalerne.
Rami Abdel Rahman fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder siger, at tre eksplosioner rystede byen, og han vurderer, at dødstallet med stor sandsynlighed vil stige.
- Mindst 12 er døde, og der er mere end 50 sårede, siger han til nyhedsbureauet AFP.
Rahman siger også, at mange mennesker er fanget under murbrokker i sammenstyrtede bygninger - særligt i det østlige distrikt Tariq al-Bab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde