Aktivister spærrer Berlins veje i protest mod tysk klimapolitik
Mere end 30 steder har trafikken været blokeret af klimaaktivister i Berlin mandag. Foto: Christian Mang/Reuters
Klimaaktivister har limet sig fast til kørebanen på flere gader i Berlin. Tysk minister fordømmer aktionen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Trafikken er mandag mere udfordret end normalt i Berlin.
Klimaaktivister har således blokeret for trafikken flere steder i den tyske hovedstad for at udtrykke deres utilfredshed med den tyske regerings indsats - eller mangel på samme - på klimaområdet.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Blandt andet har aktivisterne limet sig fast til kørebanen. Nogle har ligefrem fæstnet sig til asfalten på motorvej A100.
Bag aktionen står gruppen Last Generation.
Annonce
- Vi vil ikke længere acceptere, at regeringen ikke har nogen plan for, hvordan den vil stoppe ødelæggelsen af vores eksistensgrundlag, siger Carla Rochel, der er talsperson for Last Generation, i en udtalelse ifølge AFP.
Klokken 09.00 havde politiet registreret 33 blokader i storbyen.
Kein noch so edles Motiv kann darüber hinwegtäuschen, dass die #BerlinBlockade nichts anderes ist als physische Gewalt. Das darf nie Mittel demokratischer Auseinandersetzung sein. Wer eine andere Politik will, kann eine Partei gründen & Mehrheiten für seine Positionen suchen. CL
For at fjerne demonstranterne og få gang i trafikken igen har politiet i Berlin indsat omkring 500 ekstra betjente mandag.
I mindst ét tilfælde har politiet været nødt til at bruge et kraftigt bor for at frigøre asfalten fra vejbanen omkring en demonstrants hånd. Selve hånden var derefter fortsat fæstnet til et stykke asfalt, skriver AFP.
Tysklands finansminister, Christian Lindner, fordømmer aktionen og beskriver aktivisternes ageren som "fysisk vold".
- Intet motiv, lige meget hvor nobelt det er, kan skjule den kendsgerning at Berlin-blokaden ikke er andet end fysisk vold.
- De, der ønsker en anden politik, kan grundlægge et parti og søge at samle et flertal bag deres holdninger, skriver Christian Lindner på Twitter.
Christian Lindner er foruden finansminister formand for det liberale parti FDP.
Klimaaktivisterne har lagt op til at fortsætte aktionen de kommende dage.
Politiet fjerner asfalten omkring en klimaaktivist, der har limet sin hånd fast til kørebanen under aktionen i Berlin mandag. Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix
- Vi sætter byen i stå, så regeringen kan komme i bevægelse, siger en aktivist fra Last Generation, Raphael Thelen, i en video på Twitter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde