Syriens autoritære præsident, Bashir al-Assad, har givet ordre til landets sikkerhedsstyrker og politi om ikke at skyde på prodemokratiske demonstranter efter dagens fredagsbøn.
Det siger den syriske menneskeretsaktivist Louay Hussein, der har fået oplysningen fra al-Assads personlige rådgiver Boutaina Shaaban.
- Der er udstedt en ordre fra præsidenten om, at sikkerhedsstyrker ikke må skyde på demonstranter efter fredagsbønnen, og at en overtrædelse vil få konsekvenser, siger menneskeretsaktivisten med henvisning til al-Assads rådgiver.
Ordren er udstedt sent torsdag.
Louay Hussein er en af fire oppositionsmedlemmer, der tidligere i maj mødtes med Boutaina Shaaban for at fremføre oppositionens krav til styret.
Et af kravene lød på et øjeblikket stop for styrets voldelige angreb på prodemokratiske demonstranter. Angreb der har kostet op mod 1000 mennesker livet over de seneste par måneder.
Oppositionen kræver omfattende politiske og økonomiske reformer og større frihed.
- Jeg håber, vi ikke oplever skud mod demonstranter fredag. Jeg opfordrer stadig til ikke-voldelige demonstrationer uanset, hvordan myndighederne reagerer, siger Louay Hussein.
Siden oprøret mod al-Assad begyndte for et par måneder siden, er titusinder gået på gaden efter fredagsbønnerne for at protestere mod regimet.
Demonstrationerne begyndte i byen Deraa i den sydlige del af landet, men har siden spredt sig til det meste af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker