Tv-kanalen Al Jazeera spiller en stor rolle i de folkelige demonstrationer, der allerede har væltet den tunesiske præsident Zine al-Abidine Ben Ali og er godt på vej til at vælte præsident Hosni Mubarak af pinden i Egypten.
Stationen havde den mest omfattende dækning af demonstrationer i Tunesien, da de begyndte i slutningen af december, og det selvom den allerede var blevet forbudt i landet.
Samtidig så Al Jazeera, at situationen i Tunesien havde potentiale til at sprede sig, hvilket fik kanalen til at være med til mobiliseringen i Egypten, siger Shadi Hamid, forskningschef ved Brookings Institute i Doha.
- Al Jazeera så alvoren i situationen, siger han.
- De så, at det ville blive stort før alle andre, og at det ville komme til at stå som et stort øjeblik i arabisk historie, siger Hamid.
Egyptens regering har flere gange chikaneret tv-kanalen, der finansieres og stammer fra den olierige emirat Qatar.
Det er også sket før, at arabiske regeringer har lukket tv-stationens kontorer, men Egyptens beslutning om at nægte kanalens journalister at arbejde i landet og samtidig forlange kanalen lukket er en falliterklæring, siger forskeren Emad Gad.
Han nævner desuden regeringens beslutning om at lukke for internet og mobiltelefoni i Egypten, som tegn på diktatorers gamle trick for at hindre befolkningen i at forsamles og kræve sin ret.
- Er det en løsning at kappe internettet eller mobilnetværket i 2011? Dette er sammenligneligt med det. Det er opførslen fra en diktatorisk stat, der trækker sin sidste luft, siger Gad fra Al Ahram Strategic and Political Studies Centre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde