Han får i øjeblikket drop, selvom han hele tiden har nægtet at indtage andet end rent vand.
Det oplyser hans datter, Maryam al-Khawaja, på Twitter, efter at familien lige har været i kontakt med ham.
- Han har netop ringet til sin familie og fortalt, at han hans helbredssituation er forværret, og at han har fået at vide, at han måske vil gå ind i et koma. Desuden har han fået indlagt et drop, skriver Maryam al-Khawaja.
Abdulhadi al-Khawaja har nægtet at indtage føde i mere end to måneder, og familien frygter, at sultestrejken vil koste ham livet, da den tærer hårdt på hans fysik.
Han har blandt andet tabt sig 10 kilo og udviklet fedtlever. Tidligere har han sagt, at han sultestrejker "til frihed eller døden".
Torsdag eftermiddag oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau, at der ikke er noget nyt i sagen omkring Abdulhadi al-Khawaja's udlevering til Danmark.
Dermed er der stadig ikke noget politisk gennembrud i sagen. Danmark har gennem at brev fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) søgt om at få overført al-Khawaja til Danmark, hvor han har delt statsborgerskab.
Den sultestrejkende aktivist fik tirsdag aften besøg af Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt.
- Besøget var af cirka 20 minutters varighed på det militærhospital, hvor han ligger. De talte sammen og drøftede sagens status og al-Khawajas helbred, har Ole Egberg Mikkelsen tidligere fortalt til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned