Sammen med 12 andre dissidenter udsættes hans retssag, da retten i Bahrain kræver, at han er til stede i retten.
11 af de dømte var tirsdag til stede til deres retssag, mens al-Khawaja og Mirza al-Mahroos var indlagt på et militærhospital i Bahrain.
Under en kort høring krævede retten, at de to aktivister modtager lægehjælp frem mod deres næste høring.
Det er anden gang, at al-Khawajas retssag er blevet udskudt. Mandag den 23. april blev retssagen udskudt i en uge.
Når al-Khawaja skal for retten den 22. maj, har han sultestrejket i 105 dage, hvis han vælger at fortsætte.
Professor i klinisk ernæring ved Rigshospitalet Jens Kondrup mener dog, at der er tale om en såkaldt "kontrolleret sultestrejke".
- De har givet ham medicin bestående af glukose, vitaminer og mineraler inden for den seneste måned. Jeg tror, at han modtager så meget medicin, at han lige akkurat kan holde den gående, og jeg tror, han har accepteret at modtage medicinen, siger han.
I sidste uge blev der frigivet et billede, der viser al-Khawaja sidde og tale med en journalist fra BBC.
Billedet viser en afkræftet al-Khawaja, der dog er ved sine fulde fem. Jens Kondrup fremhæver, at hans vægt ser ud til at have været stabil i den seneste måned.
Det ser han som tegn på, at al-Khawaja har accepteret at modtage medicin.
- Hvis de bliver ved med at give ham den medicin, han får nu, så kan han blive ved i mange måneder endnu, siger Jens Kondrup.
Den dansk-bahrainske systemkritiker har siddet fængslet siden 31. maj 2011 for at have opildnet til protester mod kong Hamad al-Khalifa.
8. februar 2012 indledte al-Khawaja en sultestrejke i protest mod sin straf.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker