En mand, der onsdag smed en bombe mod Frankrigs ambassade i Malis hovedstad, Bamako, er angiveligt fra terrornetværket al-Qaeda.
Politiet i Bamako oplyser, at den tunesiske mand, der er anholdt for angrebet, hævder, at han er medlem af al-Qaeda.
To mennesker blev såret, da manden smed en gascylinder, der eksploderede, mod ambassaden.
Sikkerheden er blevet intensiveret omkring ambassaden.
Organisationen al-Qaeda i det Islamiske Maghreb har i de seneste måneder været aktive i det nordlige Mali. Her har organisationen blandt andet gennemført bortførelser og dræbt udlændinge.
I september blev fem franske statsborgere bortført i det nordlige Niger og holdes i dag som gidsler i det nordøstlige Mali.
Siden kolonitiden i slutningen af 1800-tallet og frem til landets uafhængighed i 1960 var Mali en fransk koloni.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde