Al-Qaeda bekræfter drab på terror-topfigur
Foto: /Scanpix
/Scanpix
Lederen af al-Qaeda fortæller i et videoklip, at terrornetværkets næstkommanderende, Abu Yahya al-Libi, er blevet dræbt. Topstrategen Libi havde adskillige gange overlevet drabsforsøg.
I juni oplyste en amerikanske regeringstalsmand, at Libi var blandt de dræbte under et droneangreb i det nordvestlige Pakistan.
Det Hvide Hus betegnede hans død som "et hårdt slag" for al-Qaeda og det største tab for terrornetværket efter drabet på Osama bin Laden.
En pakistansk Talibanleder omtalte samtidig Libi som den næstvigtigste i al-Qaeda.
Den libyskfødte topstrateg blev al-Qaedas næstkommanderende, da Ayman al-Zawahiri overtog ledelsen i terrornetværket efter amerikanske elitesoldaters drab på Osama bin Laden sidste år.
Libi indtog en afgørende rolle i gruppens planlægning af terrorangreb mod Vesten, oplyser en amerikansk embedsmænd.
- Der er ingen, der kommer i nærheden af at erstatte den ekspertise, al-Qaeda lige har mistet, sagde den unavngivne embedsmand i juni.
Libi var islamisk prædikant, og hans religiøse baggrund gav ham endvidere ret til at udstede såkaldte fatwaer - religiøse dekreter - samt vejlede al-Qaedas netværk i Pakistan og Afghanistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker