Bevæbnede mænd med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda har skudt og dræbt en oberst fra Yemens efterretningstjeneste, oplyser en sikkerhedskilde i landet.
Embedsmanden siger, at to maskerede mænd på motorcykel åbnede ild mod oberst Mohammed Abdel Aziz Bou Abess i nærheden af hans hjem i Mukalla i Hadramawt-provinsen i det sydøstlige Yemen.
Angrebet er efter al sandsynlighed gennemført af al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP), siger embedsmanden, der ikke ønsker sit navn frem.
Tirsdag oplyste Yemens hær, at dens soldater er i kamp med medlemmer af al-Qaeda i byer i den sydlige del af landet. Her har regeringssoldaterne vanskeligt ved at stille noget op imod oprørernes guerillataktik.
- Vi er inddraget i hvad der reelt er en guerrillakrig mod al-Qaeda, sagde Mohammed al-Khodr, en oberst i byen Mudia, til det franske nyhedsbureau AFP.
Onsdag udlovede Yemen en dusør på 50.000 dollar for oplysninger, der kan føre til pågribelsen af to medlemmer af al-Qaeda.
Indenrigsministeriet oplyser, at Ahmed Abdel Aziz Jasser al-Jasser og Turki Mohammad Quleiss al-Shahrani er "blandt de farligste medlemmer af al-Qaeda".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde