Dokumenter lækket af hjemmesiden WikiLeaks viser, at terrornetværket al Qaeda forsøger at udvikle en såkaldt bombe, hvor sprængstof blandes sammen med radioaktivt materiale.
Den britiske avis The Telegraph skriver onsdag med henvisning til dokumenterne på WikiLeaks, at al Qaeda både forsøger at skaffe sig atomart materiale og rekruttere personer med tilstrækkelig videnskabelig indsigt til at udvikle de "beskidte bomber."
Sikkerhedschefer i Nato orienterede i januar 2009 en forsamling i alliancen om, at al Qaeda var ved at planlægge en "kampagne" med de "beskidte bomber".
Når sådanne bomber sprænges, så vil der ud over de umiddelbare skader, der anrettes, også blive spredt radioaktivt materiale, og militæreksperter er enige om, at det er ekstremt vanskeligt at forudsige følgerne af et angreb med en beskidt bombe.
Disse bomber kan ødelægge et område for en lang årrække i for eksempel Afghanistan.
Lækkede dokumenter har også afsløret, at efterretningstjenester i 2007 blev overbevist om, at al-Qaeda havde gjort "større fremskridt" med bioterrorisme end tidligere frygtet.
I 2008 blev amerikanske sikkerhedsagenter advaret om, at terrorister havde teknisk kompetence til at fremstille mere end en "dirty bomb".
Der findes ingen eksempler på anvendelse af beskidte bomber, men ifølge en FN-rapport har Irak i 1987 bragt en radiologisk bombe til sprængning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde