Al-Qaedas næstkommanderende Ayman al-Zawahiri hylder i et nyt videoklip to af gruppens ledere, der blev dræbt i en skudveksling i Irak i sidste måned, rapporterer den USA-ledede overvågningsenhed Site Intelligence Group.
Zawahiri roser i den 27-minutter lange besked de to irakiske al-Qaeda-folk "for deres karakter og deres handlinger i Jihad", siger Site.
Videobeskeden slutter med billeder af angreb gennemført af irakisk al-Qaeda, som Zawahiri kalder "Den Islamiske Stat Irak".
Abu Omar al-Baghdadi og Abu Ayub al-Masri, der havde direkte forbindelser til al-Qaedas øverste leder, Osama bin Laden, blev dræbt i kampe med irakiske og amerikanske soldater, da deres gemmested nord for Bagdad blev stormet.
Baghdadi var politisk leder for irakisk al-Qaeda, mens Masri, der var egypter, var gruppens selvopfundne "krigsminister".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker