Amerikanske styrker har dræbt al-Qaeda-medlemmet Saleh Ali Saleh Nabhan under en aktion i Somalia. Det oplyser amerikanske og somaliske kilder.
Den 28-årige kenyansk fødte Saleh Ali Saleh Nabhan har længe været den mest eftersøgte mand i det østlige Afrika og menes at stå bag en række terroraktioner.
Kilder i Somalia siger, at han blev dræbt sammen med flere udenlandske medlemmer af den militante muslimske oprørsgruppe al-Shabab tæt ved byen Roobow 250 kilometer syd for den somaliske hovedstad Mogadishu.
Nabhan mistænkes for at stå bag en bombeaktion mod et hotel i Kenya i 2002, hvor 15 mennesker blev dræbt.
Ifølge amerikanske kilder blev fire militante oprørere dræbt ved angrebet, der blev udført af to amerikanske helikoptere. De fløj ind fra et krigsskib, der opholder sig ud for Somalias kyst.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker