Terrornetværket al-Qaeda tager fredag ansvaret for den selvmordsbombe i Bagdad, der tirsdag kostede 59 mennesker livet. Ofrene var primært unge mænd, som var ved at melde sig til det irakiske militær.
Den al-Qaeda-tilknyttede gruppe "Den Islamiske Stat Irak" siger, at angrebet, der faldt under fastemåneden Ramadan, "ramte en gruppe shiitter og frafaldne, som havde solgt deres tro for penge for at blive et redskab i krigen mod Iraks sunnimuslimer".
Tirsdagens angreb, der sårede over 100 mennesker, kom en dag efter, at Iraks to største politiske partier havde suspenderet forhandlingerne om en ny regering i landet. Irakerne har ikke haft en reel politisk ledelse siden valget i marts.
Bagdads sikkerhedstalsmand major Qassim Atta havde i forvejen givet al-Qaeda skylden for angrebet.
- Al-qaedas fingeraftryk er meget klare i dette angreb, sagde han tirsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker