Det var al-Qaeda, der stod bag det mislykkede terrorangreb mod et fly på vej mod USA fra Holland juledag. Det skriver terrororganisationens arabiske afdeling i en meddelelse på internettet.
Det mislykkede terrorangreb blev udført af den 23-årige nigerianer Abdul Farouk Abdulmutallab, der inden landingen forsøgt at detonere sprængstof. Terroristen havde dog ikke held med angrebet og blev overmandet af medpassagerer.
Al-Qaeda begrunder angrebet med, at USA i løbet af december har optrappet samarbejdet med myndighederne i Yemen. Det har i på kort tid kostet mere end 60 formodede medlemmer af organisationen livet.
USA har meddelt, at landet nu er klar til at bruge op mod 365 millioner kroner på at træne og uddanne yemenitiske styrker de næste 18 måneder. I over et år har der været amerikanske speciallister i Yemen for at hjælpe myndighederne.
Regeringen i Yemen har i forlængelse af den amerikanske støtte svoret, at landet ikke bliver et nyt Afghanistan, hvor terrorister kan føle sig sikre. Al-Qaeda har i mange år gemt sig i de ufremkommelige Tora Bora-bjerge i Afghanistan.
- Vores bjerge vil aldrig blive nye Tora Bora for organisationen. Vi vil jagte dem, indtil vi har fjernet rødderne for deres terrorisme og renset yemenitisk jord for deres sataniske forbrydelser, siger en talsmand for regeringen.
Organisationen tager også ansvar for at have udstyret den 23-årige med materialet, der skulle have sprunget flyet i luften. At bomben ikke gik af skyldes en teknisk fejl, skriver gruppen i en meddelelse på en hjemmeside.
I samme udtalelse opfordrer al-Qaeda til angreb på medarbejdere på vestlige ambassader.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde