Al-Qaeda tager skylden for drabsbølge i Irak
Grupper i Irak, der er tæt på al-Qaeda, påtager sig skylden for en bølge af angreb, som har dræbt omkring 60 og såret over 220, hedder det i en erklæring på jihadistiske hjemmesider på Internettet.
- Hvad I fik tirsdag var det første stadium, og hvis Gud vil, så vil det blive fulgt af hævn for dem, som I henrettede, hedder det i en erklæring fra gruppen Iraks Islamistiske Stat, ISI.
Mindst 20 eksplosioner og mange skudsalver rystede Irak tirsdag - mange af dem i shiamuslimske byområder i Bagdad.
Angrebene skete op til 10-års-dagen for den amerikanske-ledede invasion af Irak, som havde til formål at skabe en stabil og demokratisk allieret i Mellemøsten.
ISI kalder angrebene for "hurtige reaktioner" på, at Iraks justitsministerium mandag gjorde det klart, at "intet vil kunne hindre det irakiske styre i at gennemføre omstridte henrettelser."
Irak dødsdømte sidste år mindst 129 personer, og gennemførte adskillige massehenrettelser - blandt andet blev 21 mennesker henrettet på en enkelt dag.
Både FN, Storbritannien, EU og menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, har opfordret de irakiske myndigheder til at holde inde med henrettelserne.
Serien af bilbomber og vejsidebomber i Bagdad eksploderede midt i myldretiden tirsdag morgen i den irakiske hovedstad. En selvmordsterrorist kørte desuden en lastbil fyldt med sprængstoffer ind i en politistation uden for byen.
Bomberne var placeret i flere kvarterer i Bagdad samt i byen Iskandiriyah, der ligger syd for hovedstaden.
Volden er aftaget i Irak i forhold til 2006 og 2007, men bombeangreb er fortsat almindelige. I februar blev mindst 220 mennesker dræbt, siger hospitals- og sikkerhedskilder til AFP.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned