Ayman al-Zawahiri, der betegnes som terrorbevægelsen al-Qaedas næstkommanderende efter Osama bin Laden, truer med at fortsætte den hellige krig mod Vesten.
I en videooptagelse på webportalen YouTube lovpriser al-Zawahiri den nu afdøde terrorleder, som blev dræbt i et amerikansk militærangreb i Pakistan i starten af maj efter næsten 10 år på flugt.
- Vi vil føre hellig krig, indtil det lykkes os at fordrive angriberne fra de muslimske lande, lyder meldingen fra al-Zawahiri.
Den egyptiskfødte terrorleder bruger desuden store dele af den 28 minutter lange videooptagelse til at mindes bin Laden.
- Manden, der skræmte Amerika i levende live, vil fortsætte med at skræmme det efter sin død, siger al-Zawahri i optagelsen, der bærer titlen "The Noble Knight Dismounted".
- I dag, takket være Gud, står Amerika ikke overfor en enkeltperson eller en gruppe, men en oprørsk nation, som er vågnet af sin søvn til en jihadistisk genfødsel, fortsætter terrorlederen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub