Al-Qaedas leder til unge muslimer i Vesten: Angrib
Angrib de korsfarer-nationer, som I bor i, lyder opfordringen fra Ayman al-Zawahiri. Det gælder især i USA.
Al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, opfordrer i en lydoptagelse unge muslimer i USA og Europa til at angribe deres egne lande for at bekæmpe "korsfarer-koalitionen".
- Jeg opfordrer alle muslimer, som kan skade landene i korsfarer-koalitionen, om ikke at tøve, siger han med henvisning til de vestlige lande.
- Vi må nu fokusere på at føre krigen til hjertet af korsfarer-Vestens hjem og byer, og det gælder navnlig Amerika.
Lydoptagelsen er lagt ud på internet.
Zawahiri maner unge muslimer til at følge Tsarnaev-brødrenes og Kouachi-brødrenes eksempel. De detonerede bomberne mod Boston-maraton og udførte drabene på det satiriske franske magasin Charlie Hebdo.
Det fremgår ikke klart, hvornår lydoptagelsen har fundet sted. Men eftersom Zawahiri omtaler den tidligere Taliban-leder Mullah Mohamed Omar som om, han var i live, synes at pege på, at den mindst er to måneder gammel.
Den afghanske regering erklærede i slutningen af juli Omar død.
Zawahiri går igen i rette med Islamisk Stat. Den selvudråbte stat betegner sig som et kalifat, og det er ulovligt ifølge al-Qaeda-lederen.
Men han erklærer sig klar til sammen med Islamisk Stat at bekæmpe ugudelige styrker i Irak og Syrien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde