Den somaliske terrorgruppe al-Shabaab, som forbindes med al-Qaeda, lover flere terrorangreb i kølvandet på to bomber i Uganda, der kostede 76 mennesker livet.
- Det, der skete i Kampala, er bare begyndelsen, siger gruppens leder Mohamed Abdi Godane, der er kendt som Abu Zubayr, i lydoptagelser som er sendt på radiostationer i Mogadishu.
Al-Shabaab siger, at terrorbomberne var gengældelse for, at 3000 ugandiske soldater er udstationeret i Somalia som del af Den Afrikanske Unions mission i landet.
- Vi fortæller alle muslimer og særligt borgerne i Mogadishu, at de, som blevet martyrer i Amisoms beskydninger, vil blive hævnet, siger Zubayr.
Terrorlederen siger, at angrebet i Kampala blev gennemført af Saleh Nabhan-brigaden, en enhed under al-Shabaab, som er navngivet efter et kenyanskfødt al-Qaedamedlem, der mistænkes for at stå bag antiisraelske angreb i Mombasa i 2002.
Ugandas hær siger, at landet kan sende 2000 ekstra soldater til Amisom-styrken i Somalia. Dermed vil Den Afrikanske Union have i alt 8100 soldater i landet.
- Vi kan bidrage med den påkrævede styrke, hvis andre lande ikke er i stand til det, siger forsvarstalsmand Felix Kulayigye.
Ugandas præsident, Yoweri Museveni, lovede onsdag at "tilintetgøre" Kampala-bombernes somaliske bagmænd.
Mindst en af de to bombeaktioner, som kostede 76 mennesker livet i Ugandas hovedstad under VM-finalen i fodbold, blev udført af en selvmordsbombemand, sagde Ugandas indenrigsminister, Matia Kasaija, onsdag.
Amisom-soldaterne har været med til at holde Somalias præsident Sharif Sheikh Ahmed ved magten. Al-Shabaab har de facto magten i dele af landet og er ikke blevet svækket trods militær modstand ude fra.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker