Den somaliske islamistiske milits al-Shabaab har ifølge den arabiske tv-kanal al-Jazzera påtaget sig skylden for terrorbomberne i Ugandas hovedstad, Kampala.
Mindst 74 mennesker blev dræbt, heriblandt flere udlændinge.
- Vi står bag angrebene, da vi er i krig med dem (uganderne, red.), siger bevægelsens talsmand, Ali Mohammed Rage.
- Vi har advaret uganderne mod at fortsætte med det, de gør. Vi har talt til deres ledere, og vi har talt til folket - og de lyttede aldrig til os, siger talsmanden.
Det blodige angreb kommer efter, at bevægelsens øverste leder for nylig erklærede hellig krig mod alle de lande, der bidrager til de fredsbevarende styrker i Somalia eller beskytter den vestligtstøttede regering i landet.
Uganda har flere tusinde soldater udstationeret i Somalia, men den ugandiske viceudenrigsminister, Okello Oryem, siger, at angrebet ikke får betydning for landets fredsbevarende indsats i Somalia.
- De ansvarlige er kujoner, og ugandere er ikke kujoner. Vi har ikke tænkt os at flygte fra Mogadishu bare på grund af denne feje handling, fastslår ministeren.
Al-Shabaab kontrollerer omkring 80 procent af Somalia og har indført streng sharialovgivning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker