Oslo politi evakuerede onsdag formiddag dele af hovedbanegården, efter der var melding om, at der var fundet en mistænkelig kuffert.
Trafikken på hovedbanegården var afbrudt i to timer, indtil politiet kunne melde, at man havde fundet en kuffert, der var "unaturligt placeret", skriver dagbladet.no.
Det drejede sig om en kuffert, der var anbragt i midtergangen på en bus af en mand, som efterfølgende forlod bussen.
- Vi har sandsynligvis fundet ejeren af denne kuffert, fortæller politiet.
Politiets bomberyddere er på vej væk fra hovedbanegården, og tog og busser kører fra klokken 10.30.
I første omgang hed det, at det drejede sig om en kuffert, der var efterladt af en person ved flyterminalen på hovedbanegården.
Politiet tager ingen chancer efter terroranslaget mod Oslo og Utøya i fredags, som har kostet 76 mennesker livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde