Albaniens regerende socialister stå til valgsejr
Albaniens regerende socialister har vundet søndagens parlamentsvalg, viser foreløbigt resultat.
Albaniens regerende socialister har vundet søndagens parlamentsvalg med opbakning fra 49,4 procent af vælgerne. Det viser et foreløbigt valgresultat mandag med 30 procent af stemmerne optalt.
Oppositionspartiet Det Demokratiske Parti ligger på en andenplads med omkring 38,8 procent af vælgerne. Den Socialistiske Integrationsbevægelse ligger nummer tre med 7,1 procent.
Valgkommissionen har bebudet, at det endelige valgresultater bliver offentliggjort tirsdag.
Premierminister Edi Rama og hans socialister står til at vinde en tredje periode i regeringskontorerne i Tirana, den albanske hovedstad.
Noget af det, der har optaget vælgerne, har som altid været korruption.
Albanien ligger nummer 104 på Transparency Internationals liste over korruption.USA beskylder landet for at være en kilde til narkotrafik.
Men politikerne er også meget optaget af EU. Albanien fik i 2014 status som kandidat til at blive EU-land, men der har ikke været mange fremskridt i de reformer, der skal gøre landet klar til EU.
Albanien har en befolkning på 2,8 millioner indbyggere. Men på grund af de mange albanere i udlandet er der 3,6 millioner stemmeberettigede.
Den 56-årige premierminister Rama har været ved magten i otte år. Han er maler og tidligere basketballspiller.
Hverken hans socialister eller de øvrige partier præsenterede valgprogrammer op til valget, skriver dpa.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker