Algeriets hærchef: Præsident må gå af øjeblikkeligt
Den 82-årige præsident må gå af nu, siger hærchef efter et langvarigt møde i militærets stabsledelse.
Algeriets hærchef siger, at præsident Abdelaziz Bouteflika er uegnet til at regere og må gå af øjeblikkeligt.
Hærchef og general Ahmed Gaed Salah sagde allerede i weekenden, at den aldrende og sygdomssvækkede præsident var uegnet til at regere.
Tirsdagens erklæring om, at den 82-årige præsident må gå af øjeblikkelig kommer efter et langvarigt møde i militærets stabsledelse. Det meddeler en privat tv-station i Algier.
Bouteflika sagde mandag, at han går af, inden hans mandat udløber 28. april.
Der har været massive demonstrationer mod den 82-årige Bouteflika, som er bundet til en kørestol og dårligt kan tale. Demonstranterne mener, at han blot er marionet for en magtfuld elite, der reelt styrer landet.
Algeriet har i de seneste seks uger været præget af de store protester mod Bouteflikas styre. Fredag var omkring en million mennesker på gaderne i hovedstaden Algier. Demonstranterne har krævet, at Bouteflika går af.
Der skulle have været valg i Algeriet den 18. april, men det er udskudt på ubestemt tid.
Mange af Bouteflikas modstandere mener, at udskydelsen af valget er et trick fra styrets side.
Den afgående præsident udpegede søndag en ny regering. Regeringen ledes af premierminister Noureddine Bedoui, der blev udpeget til posten for nylig. Der er tale om en overgangsregeringen, der består af flere teknokrater og eksperter på deres områder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned