Algeriets regime udskriver valg efter store protester
En kvinde i Algier prikker til en betjent. Han har onsdag taget opstilling i en gade sammen med mange andre betjente for at holde demonstranter på afstand. Foto: Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Den midlertidige præsident i Algeriet lover frie valg - 4. juli gælder det præsidentvalg.
Algeriets præsidentkontor oplyser onsdag aften, at der skal holdes præsidentvalg 4. juli.
Landets midlertidige præsident, Abdelkader Bensalah, kom allerede tirsdag med et løfte på algerisk tv. Efter mange ugers folkelige protester mod regimet lovede han at sikre frie valg.
Det var demonstranterne, som pressede landets præsident til at træde tilbage. Abdelaziz Bouteflika havde siddet i 20 år.
Der er ikke givet yderligere oplysninger om præsidentvalget 4. juli.
Tidligere fredag sagde Algeriets hærchef, Gaid Salah, at han regner med, at medlemmer af den regerende elite, der arbejder i landets gasindustri, vil blive sigtet for korruption.
Han lod forstå, at han støtter frie valg, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det er den hidtil stærkeste antydning af, at hæren har indtaget rollen som kongemager efter den skrantende 82-årige Abdelaziz Bouteflikas afgang.
- Hæren vil opfylde folkets krav, sagde Salah.
Demonstrationerne mod regimet har stort set været fredelige. Men folk på gaden viste, at det ikke var nok, at Bouteflika forsvandt som præsident sidste tirsdag.
Det er også de, der i årevis har arbejdet for regimet, som de hundredtusinder af demonstranter ønsker væk.
Alle øjne er nu rettet mod, hvad der sker på fredag. Det har været på denne dag i ugen, at de store demonstrationer har rullet gennem hovedstaden Algier og andre byer siden februar.
Tirsdag brugte politiet for første gang under protester fra studerende tåregas og vandkanoner mod studerende i Algier.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker