Algeriets valg udsættes af forfatningsråd
En regeringsfjendtlig demonstration i Algier op til weekenden. Demonstrationerne mod regimet har stort set været fredelige. De har talt titusinder af mennesker fra alle samfundslag. Under de mange demonstrationer har demonstranter haft bannere med påskriften: "Alle korrupte skal retsforfølges". Foto: Ramzi Boudina/Reuters
Ramzi Boudina/Reuters
De to eneste kandidater ved algerisk præsidentvalg er blevet forkastet af forfatningsrådet.
Det vil være umuligt at organisere et præsidentvalg i Algeriet den 4. juli som planlagt, oplyser landet forfatningsråd søndag. Det sker efter, at de to eneste kandidater var blevet forkastet af forfatningsrådet. Ved valget skal der vælges en afløser for landets veteranleder.
De to forkastede kandidater var begge ukendte. Forfatningsrådet har ikke oplyst, hvorfor de blev forkastet.
Der har været ugentlige store demonstrationer for mere demokrati i Algeriet siden den 22. februar. Demonstranterne vil have en ny ledelse uden bånd til den afgåede veteranleder Abdelaziz Bouteflika.
Bouteflika gik af den 2. april efter næsten 20 år ved magten.
Demonstrationer mod styret er fortsat med krav om gennemgribende reformer, som skal fjerne den regerende elite fra dens magtpositioner, så landet klan blive demokratisk.
Regeringspartiet FLN - Den Nationale Frihedsfront - har domineret den politiske scene i Algeriet siden 1962.
Bouteflika er ofte blevet lovprist for at trække landet ud af en langvarig krig med militante islamister i 1990'erne. I hans sidste tid ved magten var den aldrende leder svækket af sygdom, og det skabte harme hos mange, at han ikke blot af sig selv forlod den politiske scene.
Demonstrationerne mod regimet har stort set været fredelige. De har talt titusinder af mennesker fra alle samfundslag. Under de mange demonstrationer har demonstranter haft bannere med påskriften: "Alle korrupte skal retsforfølges".
Algeriet er blandt andet plaget af stor arbejdsløshed. Særligt blandt unge, hvor hver fjerde under 30 år er arbejdsløs.
Algerierne holdt sig i årevis væk fra politiske protester. De frygtede tidligere Bouteflikas sikkerhedstjeneste og den skare af veteraner fra den algeriske uafhængighedskrig fra 1954 til 1962, der satte sig tungt på samfundsapparatet i det nordafrikanske land.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned