Algerisk tv: Bouteflikas spionchef er blevet fjernet
Præsident Abdelalziz Bouteflikas afgang er tophistorien fredag hos medierne i Algeriet. Foto: Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Militæret står bag oprydning i Algeriet. Torsdag blev præsidenten sat fra bestillingen.
Algeriets efterretningschef, Athmane Tartag, er blevet fjernet fra sin post.
Det rapporterer den private tv-station Ennahar.
Tartag var en allieret til præsident Abdelaziz Bouteflika, som har været mål for store demonstrationer i landet.
Tartags afgang finder sted dagen efter, at landets magtfulde militær forsigtigt fik lempet Bouteflika ud af sit embede. Håbet er, at det vil stoppe de store demonstrationer i hovedstaden Algier og andre byer.
De har stået i adskillige uger og samlet millioner af mennesker. Demonstranterne har krævet demokratiske reformer og et stop for den aldrende og svækkede Bouteflikas autoritære styre.
Algeriet ledes nu i stedet af et forretningsministerium. Det ventes ikke at udløse protester.
Det er meningen, at der skal være valg om cirka tre måneder. Og der er ingen afløser i syne fra det gamle regime.
Bouteflika blev første gang valgt som præsident i 1999. Efterretningstjenesten har været berygtet for at slå ned på modstandere af præsidenten
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker