- Min ven og jeg løb fra busk til busk og gemte os. Hver gang vi kom til en ny busk, hørte vi hans stemme lige bag os.
Det fortæller den 17-årige Ali, som fredag måtte flygte for sit liv på den norske ø Utøya, da en norsk mand gik amok og skød vildt omkring sig.
Ali var på politisk lejr på øen sammen med 560 andre unge.
- Det var min første lejr derude, siger Ali, som er fra Gjøvik 100 kilometer nord for Norge.
Han er netop blevet hentet af sine forældre og storebror på modtagecentralen på Sundvolden Hotel, hvor sårede og deres pårørende mødes efter tragedien.
Bag sig har han sit livs mest rystende oplevelse. Sammen med flere kammerater er han blevet jagtet af en bevæbnet mand.
- Jeg var bange, siger han og beskriver gerningsmanden som muskuløs.
Manden, der forfulgte dem - havde dialekt - men har et nordisk udseende.
- Jeg så to døde piger. Jeg hørte massevis af skud. Massevis, siger Ali.
Han er glad for at være i live, men ked af, at så mange andre har mistet livet.
- Jeg plejer ikke at græde. Men da jeg så de pårørende, så græd jeg altså, siger han.
Ali er stadig dybt chokeret over angrebet.
- Jeg vil selv være politibetjent, så jeg vidste, at det ikke kunne være en betjent. De arbejder altid to og to, siger han.
Sammen med sin kammerat blev han reddet af fire politifolk. På det tidspunkt havde de gemt sig i fire timer.
- Politiet bad os gå mod broen. Vi gik direkte mod en livløs pige. Hun viste sig at være død, siger Ali.
Mindst ni mennesker mistede livet i angrebet på den lille ø, som ligger omkring 10 kilometer fra Oslo.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned