Alkohol-shoppere skudt og dræbt i Bagdad
Med lyddæmpede våben blev 12 personer skudt og dræbt tirsdag i butikker med alkoholudsalg i Bagdad, beretter både sikkerhedskilder og militære kilder.
Pistolmændene, som ankom i fire køretøjer, forhindrede politifolk ved et tjekpoint i at blande sig. Episoden fandt sted i Zayouna-området i det vestlige Bagdad.
De 12 personer blev skudt og dræbt i flere forskellige alkoholbutikker, der ligger ved siden af hinanden og tæt ved kontrolposten.
Da alkohol af de fleste muslimer regnes som forbudt at indtage, er alkoholbutikker et attraktivt mål for fundamentalistiske grupper.
Ekspedienterne i alkoholudsalgsstederne er ofte religiøse minoriteter, hvilket gør disse butikker endnu mere attraktive som mål.
Selvom volden i Irak generelt er faldet siden den værste periode i 2006 og 2007, så har den seneste tid været temmelig blodig i landet.
I hver af årets første fire måneder er der dræbt rundt regnet 200 mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned