Flere eksperter kalder det absurd og uansvarligt, at kun et mindretal af landets kommuner bruger læger og sygeplejersker i deres behandlingstilbud til alkoholafhængige. For alkoholisme er en sygdom, der kræver medicinsk behandling og sundhedsfaglig ekspertise. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag.
Alligevel viser en undersøgelse foretaget af Lægeforeningen i landets 98 kommuner, at kun hver fjerde kommune har en fast tilknyttet læge, og at mindre end halvdelen har ansat sygeplejersker eller andre sundhedspersoner med mellemlang uddannelse.
Samtidig har over halvdelen af kommunerne valgt at lægge behandlingen i socialforvaltningen frem for i sundhedsforvaltningen.
Eksperterne peger på, at det faktisk er velstillede borgere med job og hjem, der drikker mest, og at opgørelser viser, at to tredjedele af de danskere, der modtager behandling for deres alkoholforbrug, er i fast arbejde.
- Alkoholisme er ikke et socialt problem, det er en sygdom. Derfor er det helt absurd, at behandlingen foregår i socialt regi. Langt de fleste har først og fremmest brug for at få stillet en diagnose og komme i behandling. Og det er - uanset hvor mange gode intentioner man har i socialforvaltningen - kun læger, der kan udrede patienter og udskrive recepter, siger Ulrik Becker, der er overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Statens Institut for Folkesundhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde