Et passagerfly fra AeroMexico er blevet kapret i lufthavnen i den mexicanske ferieby Cancun og tvunget til Mexico By. Flyet kom oprindeligt fra Bolivia og var mellemlandet i Cancun på vej mod den mexicanske hovedstad.
Øjenvidner oplyser, at de 104 passagerer om bord på flyet er blevet frigivet. Kort efter blev også besætningen frigivet.
Der er tale om tre kaprere, der muligvis er fra Bolivia, oplyser lokale medier.
De tre kaprere har truet med at sprænge flyet i luften, medmindre de får lov at tale med Mexicos præsident, Felipe Calderon.
Præsidenten er ankommet til lufthavnen i Mexico By, hvor der er et omfattende opbud af sikkerhedsstyrker.
Transportminister Francisco Orcasitas oplyser, at flyet er blevet "isoleret fra andre operationer" i lufthavnen, men kunne ikke bekræfte hverken antallet af kaprere eller deres nationalitet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker