Alle Norges partier bakker op om hastelov i coronakrise
Enighed om en ny såkaldt coronalov giver den norske regering udvidede beføjelser. Men der er ikke tale om et statskup, forklarer Erna Solberg efter kritik af det oprindelige lovforslag. Foto: Tore Meek/Ritzau Scanpix
Tore Meek/Ritzau Scanpix
Stortinget i Norge er enige om en lov, der i en måned øger regeringens beføjelser i indsatsen mod coronavirus.
Samtlige partier i Norge står bag en kriselov, som giver regeringen ekstra beføjelser i kampen mod coronavirusset.
Loven gælder kun i én måned og kan kun benyttes, når Stortinget ikke kan håndtere sagen.
Den kan kun tages i brug, hvis de ændringer, der er behov for, haster så meget, at det ikke er muligt med en almindelig sagsbehandling i Stortinget.
- Dette er ikke en generel fuldmagt, men er rammet ind, siger Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet, der har stået i spidsen for arbejdet med at få loven på plads.
Den nye coronalov er sammensat i løbet af få dage. Da det oprindelige forslag blev fremlagt, blev det kraftigt kritiseret af juraeksperter, der mente, at det gik for langt.
Regeringen havde bedt om en generel fuldmagt, men Stortinget indførte visse begrænsninger.
Statsminister Erna Solberg fra partiet Høyre siger til tv-stationen NRK, at hun er glad for den beslutning, der nu er taget i Stortinget.
- Dette var ikke et forsøg på et statskup, men et forsøg på at få hverdagen til at fungere, siger hun.
Loven er ikke endeligt vedtaget. Først skal den til andenbehandling på tirsdag og dernæst skal den vedtages i Statsrådet, som er et råd, der foruden statsministeren består af flere andre medlemmer, der er udpeget af kongen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker