Samtlige omkring 150 passagerer og besætningsmedlemmer om bord på et pakistansk fly, der onsdag styrtede ned ved Islamabad, er omkommet, oplyser den pakistanske regering.
- Ingen overlevede, fastslår Pakistans indenrigsminister, Rehman Malik.
Umiddelbart efter styrtet, der fandt sted i et skovrigt bjergområde i nationalparken Margalla Hills, meddelte Malik ellers, at fem overlevende var blevet bragt til et hospital i Islamabad.
Der er modstridende tal på, hvor mange der var med flyet. De pakistanske luftfartsmyndigheder siger 152, mens politiet siger 149.
Islamabads politichef, Bani Amin, siger, at redningsfolk har bjærget alle lig fra nedstyrtningsstedet.
- Alle lig er blevet bjærget. Jeg kan ikke give det eksakte tal, da de fleste af dem er i småstykker, siger politichefen.
En af de første redningsfolk, der nåede frem til det nedstyrtede fly, beskriver, hvad han så.
- Jeg nåede frem til ulykkesstedet sammen med fire andre politifolk og redningsarbejdere. Vragdele lå spredt samtidig med, at der rasede en brand, siger Arshad Javed.
- Vi råbte ud efter overlevende, men hørte ingen stemmer, siger Arshad Javed, en af de første redningsfolk på ulykkesstedet.
- Alt, hvad vi kunne se, var forkullede hænder og fødder. Jeg samlede to hoveder, to ben og to hænder i en sæk, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet